HVAD ER EN MELLEMZONE - OG HVORFOR GØR DEN GODT?
Noget af det vigtigste i mine boliger er ofte det, der ikke er et rum.
Det er mellemzonen.
Et sted mellem ude og inde.
Mellem det offentlige og det private.
Mellem bevægelse og ophold.
Mellem hverdag og hjem.
Det er her, min inspiration fra Japan måske er tydeligst.
Ikke inde. Ikke ude.
I traditionel japansk arkitektur findes der mange forskellige overgange.
Den mest kendte er Engawaen.
En overdækket træterrasse langs huset, som hverken er inde eller ude.
Den beskytter mod regn og sol.
Den giver skygge.
Den skaber et sted, hvor man kan sidde, opholde sig og mærke naturen uden helt at forlade huset.
Engawaen er ikke blot en terrasse.
Den er et mellemrum.
Et sted, hvor overgangen mellem bolig og landskab bliver blød.
I japansk arkitektur hænger dette tæt sammen med begrebet ma (間) – det meningsfulde mellemrum. Ma handler ikke om tomhed, men om, at det er pausen, intervallet og overgangen, der giver de omkringliggende rum deres værdi.
Overgange gør os rolige
Vi mennesker oplever sjældent verden gennem hårde skift.
Naturen gør det heller ikke.
Dagen bliver langsomt til aften.
Sommeren bliver langsomt til efterår.
Lys bliver til skygge.
Derfor føles bløde overgange naturlige.
Arkitekturen kan gøre det samme.
Når man går gennem en Engawa, bliver tempoet automatisk sat ned.
Man mærker vinden.
Lyset.
Regnen.
Lydene.
Man er allerede begyndt at komme hjem.
At blive ført ind i huset
I mange af mine projekter arbejder jeg bevidst med denne oplevelse.
Engawaen leder dig frem.
Tagudhænget trykker dig let i højden.
Du bevæger dig gennem en beskyttet overgang.
Når du derefter træder ind i huset, kan rummet åbne sig.
I Skovhuset sker det blandt andet gennem det store ovenlys.
Kontrasten bliver stærkere, fordi overgangen har været blød.
Arkitekturen fortæller en historie.
Mere end en terrasse
En mellemzone giver også noget meget praktisk.
Den beskytter facaden.
Den reducerer overophedning om sommeren.
Den giver mulighed for at opholde sig ude i langt flere måneder om året.
Den gør boligen større – uden nødvendigvis at tilføre flere indvendige kvadratmeter.
Det er endnu et eksempel på, hvordan Det Levende Hus arbejder med omfordeling frem for blot at bygge større.
Genkan – den første overgang
Et andet vigtigt japansk mellemrum er Genkan.
Det er boligens ankomstområde.
Her tager man skoene af.
Man træder et trin op.
Man forlader ikke bare vejen.
Man forlader også dagens tempo.
Genkan handler selvfølgelig om renlighed, men den handler også om noget mere.
Den markerer overgangen mellem det offentlige liv og hjemmets ro.
Selve handlingen med at tage skoene af bliver et lille dagligt ritual.
Et øjeblik, hvor kroppen registrerer, at man er kommet hjem.
Mellemzoner skaber liv
Når vi kun tænker i rum, mister vi ofte de steder, hvor livet faktisk opstår.
Det er ofte i overgangen, vi stopper op.
Hilser på naboen.
Drikker en kop kaffe.
Ser børnene lege.
Lytter til regnen.
Mærker årstiderne.
Derfor arbejder jeg med mellemzoner.
Ikke fordi de er japanske, men fordi de gør vores hverdag rigere.
Arkitektur er også det, der ligger imellem
Mange ser arkitektur som vægge, gulve og tage.
Jeg ser også på alt det, der ligger mellem dem.
For det er ofte i mellemrummene, at livet får lov til at udfolde sig.
En god bolig handler ikke kun om rummene.
Den handler om overgangene mellem dem.
For det er her, vi mærker, at vi er på vej hjem.